Kurven til prisforespørgsel er tom …
Tilføj produkter til kurven, hvis du gerne vil forhøre dig om prisen. Du kan tilføje flere produkter inden du sender en samlet prisforespørgsel afsted, hvilket er gratis og uforpligtende.
Du har endnu ikke gemt nogle favoritter …
Tilføj produkter til favoritter, for at gemme og have let adgang til produkter, som du er interesseret i.
Tilføj produktet til kurven, hvis du gerne vil forhøre dig om prisen.
Du kan tilføje flere produkter til kurven, inden du sender en samlet prisforespørgslen afsted.
Klik på kurven øverst på siden, når du er klar til at sende din prisforespørgsel, hvilket er gratis og uforpligtende.
Tilføj til favoritter
Fjern fra favoritter
Astrid er et af de største legemiljøer i MiniPlay-familien, udover Filippa og Jonathan, som er det ultimative legemiljø. Astrid byder velkommen til alverdens legeaktiviteter. Kom op i de tre tårne via trappen med de lave trin og håndtag eller fra kravlerampen, hvor de helt små også kan komme op – her trænes grovmotorikken og balancen. På de to broer kan du observere verden gennem de to store vinduer eller lege titte-bøh og andre lege. Du kan også tage et kig ind i kuplen i trækronens top eller kravle ind i træets hule under gulvet. På Astrids ene tårn finder du et ‘pilfinger-panel’ designet som en bil med nøgle, rat, gear og ‘hastighed’ i form af velkendte dyr, nemlig skildpadde og hare. Nøglen er ophængt i en galvaniseret metalkæde, som stimulerer sanser og finmotorik.
Astrid har mange alderssvarende aktiviteter, som er tilpasset, så de understøtter barnets naturlige udvikling, herunder færdigheder og kompetencer indenfor grov- og finmotorik, krydskoordination samt den sproglige, sociale og emotionelle udvikling. Der vil også være udfordringer, som ikke kan klares første gang, barnet prøver, men det er en helt naturlig del af udviklingen for børn. Ved at øve sig og være modig i trygge rammer vil barnet få deres første succesoplevelser med ”at kunne selv” og mestre sin egen krop. Dette giver selvtillid til at prøve flere ting af. Astrid og resten af MiniPlay-familien er gennemtænkt, så de på den bedst mulige måde stimulerer og understøtter den udvikling af kroppen, som børn gennemgår, fra de starter i vuggestue, til de skal videre i børnehave og skole.
1/10
En 3 mm tyk gummibelægning giver et godt greb, så børnene står bedre fast i både regn og frost.
2/10
Stolperne er pulverlakerede i flotte farver, der passer ind i vores temaverdner, og samtidig er stolperne beskyttet mod rust ved varmgalvanisering.
3/10
Legesystemerne er lette at tilgå enten fra jorden, via en kravlerampe eller trapper. På den måde kan alle børn være med.
4/10
Gulvhøjden er tilpasset, så en voksen nemt kan stå ved siden af og støtte børnene i legen og dermed sikrer, at børnene føler sig trygge, når de udforsker legeaktiviteterne.
5/10
Polyethylenpladerne er 100 % genanvendelige og indeholder ingen sundhedsskadelige kemikalier. De er godkendt efter specifikke krav fra både legetøjsdirektivet EN 71 og det amerikanske fødevaredirektiv.
6/10
Børnene bruger deres store muskelgrupper og styrker deres grovmotorik, når de leger på legeredskabet. Grovmotorikken er afgørende for både den grundlæggende motoriske udvikling samt finmotorikken.
7/10
Det glasklare polycarbonat gør legene ekstra sjove for børnene, når de ser en ny verden gennem vinduer og kupler. Polycarbonat har en enorm slagstyrke uanset temperatur. Materialet er også UV-beskyttet, så solens stråler ikke påvirker pladens udseende.
8/10
Legeredskabet giver rig mulighed for, at børnene kan deltage i fælles lege. Det udvikler deres sociale og sproglige evner, som er afgørende for, at de kan opbygge relationer og venskaber.
9/10
Rutsjebanerne er lavet i materialet polyethylen, som er modstandsdygtigt over for varme og derfor ikke bliver brandvarmt i solen.
10/10
Legeredskabets mange bevægelige dele understøtter børnenes udvikling af finmotorikken. Når finmotorikken bliver stimuleret, opnår børnene evnen til at lave små præcise bevægelser, som bl.a. gør det nemmere at holde og styre en blyant.
BestillingskodeMP310G: NedgravningMP310C: Overflademontage
Produktmål (LxBxH)345 x 300 x 177 cm
Arealbehov inkl. sikkerhedsafstande (LxB)645 x 600 cm
Gulvhøjde58 cm
Maksimal faldhøjde58 cm
Vejledende montagetid2 personer i 7 timer
Øvrige detaljer:
Dette produkt kan benyttes indendørs
Dette produkt er inkluderende
Dette produkt kan stå direkte på græs uden yderligere faldsikring